Er det gamle toilet begyndt at se medtaget ud, eller er der begyndt at opstå problemer med, at toilettet løber? Driller cisterne eller skæmmer toilettets slitage resten af badeværelsets udseende? Så er det måske blevet tid til at få installeret et nyt toilet.
Der er mange gode grunde til at få et nyt toilet: dels er der mange penge at spare på vandregningen, hvis toilettet ofte løber; dels er et nyt toilet en relativt billig måde at give resten af badeværelset et ansigtsløft. Men hvor meget koster et nyt toilet både inklusiv og eksklusiv montering? Hvordan sparer man penge? Og må man gerne selv skifte toilettet? Vi giver dig svar i denne artikel.
Hvis du vil have et mere præcist estimat for, hvad et nyt toilet kommer til at koste inklusiv montering, anbefaler vi, at du benytter servicen fra 3byggetilbud.dk. Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige VVS-firmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.
- Gratis
- 100% Uforpligtende
- Hurtigt svar
Det kan du læse om
Hvad koster et nyt toilet?
Nedenstående estimater for hvad et nyt toilet koster. Priserne er inklusive moms. Husk, at nedenstående prisestimater netop er, hvad ordet antyder – nemlig estimater, som er forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at priserne afhænger af en række faktorer. Hvis du vil have et præcist bud på, hvad et nyt toilet koster inklusive montering i netop dit tilfælde, anbefaler vi, at du udfylder formularen fra vores samarbejdspartner, 3byggetilbud, øverst på siden. Nedenstående estimater er dog et udgangspunkt for, hvad de fleste bør forvente at skulle bruge på et nyt toilet.
Uden montering | Inklusiv montering | |
---|---|---|
Nyt toilet uden cisterne | 600-1.500 DKK | 4.000-5.000 DKK |
Nyt toilet med ny cisterne | 1.000-3.500 DKK | 4.000-7.000 DKK |
Beregner: hvad koster et nyt toilet?
Nedenfor har vi lavet en beregner til, hvad et nyt toilet vil koste. Estimaterne er som sagt forbundet med usikkerhed, og vi anbefaler, at du benytter formularen øverst på siden, hvis du vil have et præcist bud:
Priseksempel for nyt toilet inklusiv montering
Nedenfor ser du et priseksempel for, hvad et nyt toilet inklusiv montering koster. Priseksemplet er fra et reelt tilbud afgivet af et VVS-firma lokaliseret i København, og vil i mange tilfælde være en standardpris hos diverse VVS-firmaer. Prisen inkluderer levering, montering af toilettet med skjult S-lås, almindeligt toiletsæde samt underfugning med lyncement eller silikone.
- Toilet med skjult S-lås: 2.100 DKK
- Almindeligt nyt toilet: 510 DKK
- 1/2′-3/8′ 300mm tilslutningsslange: 40 DKK
- Gennemsnitspris for 2x svendetimer á 580 DKK: 1.160 DKK
- Montage (evt. plugs / skruer): 40 DKK
- Stabilisering med glasklodser: 20 DKK
- Afslutning (silikone eller lyncement): 50 DKK
- Kørsel: 28 DKK
- Miljøtillæg: 100 DKK
Samlet pris: 4.048 DKK
Hvad afhænger prisen på et nyt toilet af?
Som du måske har bemærket, spænder de samlede priser for et nyt toilet temmelig betragteligt i ovenstående prisestimater. Det skyldes, at der er en række faktorer som afgør den samlede pris for det nye toilet, herunder:
- Eksisterende VVS: den mest afgørende faktor for prisen for et nyt toilet er hvorvidt der er den nødvendige VVS, som allerede er installeret, hvor det nye toilet skal stå. Det vil være tilfældet, hvis et gammelt toilet skal udskiftes med et gammelt, mens at det ikke nødvendigvis er tilfældet, hvis det er et helt nyt badeværelse. I så fald vil prisen på det nye toilet være markant højere, da ny VVS skal installeres.
- Gør-det-selv eller VVS-installatør: Hvis du har hænderne skruet ordentligt på, kan man godt selv installere det nye toilet. Her er der i sagens natur mange penge at spare, da man spare udgifter til arbejdstimer for VVS-installatøren. Det anbefales dog kun, hvis man har erfaring fra lignende projekter tidligere.
- Om du køber arbejdstimer eller totalentreprise: der er mange penge at spare, hvis du selv står for at købe materialer og blot køber arbejdstimer fra VVS-installatøren fremfor at indhente totalentreprise. Det skyldes, at VVS-firmaet typisk tager en højere pris for materialerne ift. hvad du selv ville kunne finde det til. Selv at købe materialer anbefales dog kun, hvis man har erfaring fra lignende opgaver tidligere.
- Landsdelen: timeprisen for håndværkere og VVS-installatører svinger markant afhængigt af landsdelen i Danmark (f.eks. er timeprisen højest i hovedstadsområdet, mens den er markant lavere i Sønderjylland).
Billigt toilet: sådan sparer du op til 2.500 DKK på nyt toilet
Der er en hel del penge at spare på det nye toilet, hvis man vil investere lidt tid i projektet. Nedenfor finder du 5 forslag til måder at spare på det nye toilet:
1. Bortskaf og installer selv det nye toilet
Det første forslag er formentlig det mest åbenlyse, men det er også her, hvor man kan spare flest penge. Man sparer nemlig arbejdstimerne for VVS-installatøren, hvis man selv installere det nye toilet, og netop arbejdstimerne udgør langt den største udgift ved et nyt toilet. I ovenstående priseksempel udgør arbejdstimerne 1.160 DKK, og det vil man kunne spare, hvis man selv installere toilettet.
Man bør dog være forsigtig med selv at installere et nyt toilet, hvis man ikke har erfaring med lignende VVS-opgaver fra tidligere. Installationen til toilettet skal nemlig være lovlig, før man selv må skifte toilettet, og desuden dækker forsikringen ikke, hvis VVS-installationerne ikke er udført af en autoriseret VVS-installatør.
2. Køb selv materialer og tilkøb kun arbejdstimer
Hvis du foretrækker at overlade installationen til en professionel VVS-installatør, er der alligevel stadig mulighed for at spare på installationen af det nye toilet, hvis du selv køber alle materialer og kun tilkøber arbejdstimer hos VVS-firmaet. VVS-firmaer tager nemlig typisk en højere pris for materialer ift. hvad du selv ville kunne købe det til, når du bestiller en samlet totalentreprise.
Hvis du vælger selv at købe materialerne, bør du købe det samme toilet som det gamle og holde dig til de samme materialer for at undgå fejlkøb, som ikke kan installeres på dit badeværelse. Hvis du nøjedes med selv at købe materialer kun at tilkøbe arbejdstimer fremfor totalentreprise, vil du ca. kunne spare 500-700 DKK.
3. Klar selv bortskaffelse af gammelt toilet
En tredje mulighed for at spare på det nye toilet er ved selv at stå for bortskaffelsen af det gamle toilet. Bortskaffelsen af det gamle toilet vil typisk fremgå i fakturaen som et såkaldt miljøtillæg. I priseksemplet som vi fremhævede øverst på siden udgør miljøtillægget 100 DKK. De fleste VVS-firmaer vil enten opkræve en flat rate på 100 DKK, eller også vil de tage 2-5% af materialeprisen for bortskaffelsen. Samlet set vil man derfor kunne forvente at spare 100 DKK ved selv at bortskaffe det gamle toilet.
4. Vælg et toilet magen til det gamle
Hvis du har mulighed for det, er der penge at spare ved at vælge den samme model af toilet som dit eksisterende – dels i arbejdstimer for VVS-installatøren, dels i materialer.
VVS-installatøren vil nemlig spare tid ved at skulle installere den samme toiletmodel, da han ikke behøver at bruge tid på at måle op og bore nye huller til det nye toilet. Dit nye toilet vil også passe til de eksisterende huller, så installatøren behøver heller ikke bruge nye rawplugs, da de rawplugs der i forvejen sidder kan anvendes.
Man kan forvente, at VVS-installatøren vil spare ca. 30 minutter ved at skulle installere det samme toilet. I kroner og øre vil det svare til en besparelse på ca. 290 DKK.
5. Genanvend gamle materialer
En sidste mulighed er at genanvende nogle af de gamle materialer. Fx kan toiletsædet, tilslutningsslangen samt multikvik ved enkelte tilfælde genanvendes. Det anbefales dog kun, hvis materialerne ikke er særlig medtaget, og hvis man virkelig arbejder på et budget. Netop disse materialer er nemlig ikke særlig dyre, og en ny tilslutningsslange forlænger typisk toilettets levetid betragteligt.
- Estimeret besparelse ved genanvendelse af tilslutningsslange: 40 DKK.
- Estimeret besparelse ved genanvendelse af multikvik: 100-120 DKK.
- Estimeret besparelse ved genanvendelse af toiletsæde: 460 DKK.
Må man selv skifte toilet?
Man må gerne selv montere/udskifte et toilet, hvis installationen er lovlig, og der er lukkehane (dvs. stopventil eller ballofix), så den kan lukke for vandet, mens du monterer toilettet.
Hvis toilettet ikke har lukkehane, skal ma have en VVS-installatør til at montere eller udskifte toilettet. I videoen fra Bolius nedenfor illustreres, hvordan et nyt toilet installeres:
Fremragende blogartikel. Jeg kan virkelig godt lide dette. Tak fordi du delte.